Laksens syn og farver
Af Kim Rasmussen 14-05-2007 Share
For et par år siden skrev jeg et par artikler som omhandlede laks, fluer og farver. Artiklerne var teorier, som jeg havde gennemtænkt over flere år. Der var mange tilkendegivelser som gav mig ret i min lommefilosofi, og den basale farveteori var i orden. Efter endt laksefiskeri i sommers, hvor teorien igen stod sine prøvelser, kom der en bog ind ad brevsprækken.
What fish see: understanding optics and colorshifts for designing lures and flies af Colin J. Kageyama. Trods det japansk klingende navn er forfatteren bosat i USA og ivrig lystfisker udover at være doktor i optometri.
Havde denne bog været udgivet blot 6 måneder tidligere havde mine første artikler været betydeligt mere fyldestgørende m.h.t. påstande, teorier og viden. Derfor syntes jeg også, at jeg skylder læseren en mere uddybende artikel omkring laksens syn, vandets evne til at fremhæve farver, og hvilken indvirkning det har på vort fiskeri både med flue og spinnegrej.
|
|
|
|
 |
 |
Fiskens øje
I min første artikel fremlagde jeg en teori om, at laksefisk på gydning via deres hormonale balance ændrer synet fra at reagere på farver bestemt af havet, til at reagere overvejende på orange og røde farver lige inden gydningen. Der ville jo ikke være megen logik i at laksefisk blev farvede, hvis det ikke gjorde nogen gavn.
Det viser sig også, at anadrome laksefisk, hvilket vil sige ørred eller laksearter som via deres genetiske kode vandrer fra ferskvand til saltvand og tilbage igen, benytter sig af to pigmenter i øjet for at se farver. Pigmentet Porphyosin er det pigment som findes mest af i øjet på lakseunger og smolt. Dette pigment gør øjet meget følsomt overfor farver med lang bølgelængde. Farver med lang bølgelængde er orange og røde farver, hvor de brune nuancer også hører til.
Når yngel og smolt bevæger sig ud mod havet ændrer øjet sig fra at overvejende have porphyosin som fotokemisk pigment til et andet pigment, nemlig Rhodopsin. Rhodopsin pigmentet gør øjet følsomt over for lys med kort bølgelængde, hvor farverne blåt og grønt hører til. Havet er som regel blåt eller grønligt, og for at fisken kan skelne byttedyr og farer fra omgivelserne, må øjet naturligvis også kunne skelne godt.
Når tiden nærmer sig hvor laksefisken skal på gydevandring begynder kroppen igen at danne Porphyosin i øjet for at gøre synet mere egnet til de nye omgivelser, hvor det bl.a. er vigtigt at den kan genkende egne artsfællers kønsdragt.
Denne viden om at et laksefiske øje opfatter kortbølge lys bedre i saltvand og langbølge lys bedre i ferskvand, giver os måske et svar på hvorfor nogle farver fanger bedre end andre.
Vand har som bekendt ingen farve eller har det? Det vand som kommer ud af vandhanen ser klart ud og er det forhåbentligt også, men går vi i svømmehallen eller på stranden, opfatter vi vandet som værende blåt eller grønligt. Det samme gør sig gældende i åer og elve. Her vil sedimenter i vandet farve vandet, så vi opfatter det alt andet end krystal klart.
Som tidligere nævnt er Islandske elve blå at se på. Jo dybere vandet er, desto mere blåt virker vandet til at være. Svenske åer og elve i skove bliver populært kaldet humusfarvet. I Skotland kaldes det ”peaty” og her skyldes det at vandet løber gennem sur bund med mange sedimenter. Norske elve er meget forskellige. Driva er kendt for sit klare pastelblå vand, Gaula for sit til tider grøngullige, Orkla for sit gullige og sådan kunne vi blive ved.
Nu skal det ikke opfattes sådan, at en given elvs farve er konstant. Vandstand, snesmeltning og nedbør ændrer vandets farve fra den ene dag til den anden. Vi kender alle sammen til hvorledes den ellers klare elv ligner kaffegrums når elven flommer. Ikke to dage er ens, det er vejret heller ikke. På en solskinsdag opfatter vi, at vandet er klarere da mere sollys trænger ned i vandet. På en gråvejrs dag er lyset mere diffust, og vi opfatter også vandets farve værende diffust, da mindre lys trænger ned.
Hvad skal vi bruge den information til?
Belyser du et farvet objekt med forskelligt lys, vil farven enten forstærkes eller forsvinde.
Et par eksempler er når du belyser en rød væg med en blå lys kegle. Pletten bliver sort, og det samme vil gøre sig gældende, hvis det var rødt lys på en blå væg. Blander vi rød og blå maling får vi en lilla farve. Blander vi derimod blåt og rødt lys, får vi hvidt lys. Hvidt lys som vi kender det fra solen eller pæren i vore lamper består netop af lys af flere bølgelængder. Når fænomenet med regnbuer opstår, kan vi se hvorledes lyset består af de førnævnte farver. Regnbuen starter med violet, det ultraviolette lys kan vi ikke se, dernæst kommer blå, grøn, gul, orange, rød, for til sidst at ende med infrarød.
Vand opfører sig som et filter, hvorigennem nogle bølgelængder af lys for lov at passere og andre ikke. Jo dybere vandet er, desto mere vil lyset blive ensfarvet. Dykkere oplever at farver skifter blot tre meter under vandet. En dykker skærer sig på et stykke koral under en dykning. Han tror, at et stykke grønt mos har sat sig på hans fod. Som han bevæger sig op i vandsøjlen skifter ”mosset” farve. Først til sort, siden orange, og først når han kommer til overfladen, finder han ud af, at det er hans eget blod han har set. I havet er det således det blå og grønne lys, som kommer længst ned i vandsøjlen.
I søer med høj algevækst vil vandet være grønt, og det meste lys vil forsvinde allerede efter få meter. Det grønne lys vil være det som vil være synligt længst.
I humus farvet vand vil lyset have svært ved at komme langt ned i vandsøjlen, og her vil det være det røde lys som vil trænge længst ned, før alt bliver sort.
Netop vandets evne til at filtrere lys, gør dette emne interessant for lystfiskeren.
Tidligere har jeg fortalt om, hvorledes en flue kunne lyse op eller helt forsvinde alt efter hvilken farve fluen og vandet har. En blå flue vil i blåt vand lyse op og være mere synlig, det samme vil grøn i grønt og gulligt vand eller en orange flue i humus farvet vand. Hvis man selv vil forsøge sig, kan man blot tage et par briller på med farvet glas. Et par gule glas vil få træer og buske til at blive grønnere med, end uden briller. Et par briller med orange glas vil forvrænge mange farver. Den gule bybus bliver lysende hvid at se på, blå genstande bliver sorte og orange genstande vil virke mere klare med end uden briller.
Hvis vi overfører dette til praktisk fiskeri, vælger vi nu en agn efter farve og størrelse som passer efter de forhold som er tilstede. Næste punkt på dagsordnen er hvorfra fisken ser vores agn.
|
|
|
|
|
|
Keywords - Læs mere om:
|
|
|
|
Side: 1 2 3 4 |
|
|
Nyeste blogindlæg
» Gå til bloggen
|
